Kulturrådenes formål

Formålet med Vesthimmerlands Kulturråd er at fremme et alsidigt kulturliv i Vesthimmerlands Kommune ved at inspirere og støtte et bredt udsnit af kulturelle aktiviteter.

Vesthimmerlands Kulturråd har til opgave at være koordinerende bindeled mellem lokale foreninger, institutioner og andre interessegrupper, der iværksætter kulturelle arrangementer.

Vesthimmerlands Kulturråd medvirker ved gennemførslen af arrangementer af kulturel og oplysende art.

De lokale kulturråd kan gennemføre kulturelle arrangementer og tage initiativ til samarbejde med foreninger, institutioner og interessegrupper.

Vesthimmerlands Kulturråd skal holde nær kontakt med og løbende informere Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Vesthimmerlands Kulturråd får tildelt økonomiske midler fra Vesthimmerlands Kommune til at støtte nye initiativer i det kulturelle foreningsliv. Vesthimmerlands Kulturråd tilbyder at koordinere og være samarbejdspartner samt formidle kontakt til den kommunale forvaltning.